Thinna søger letpåklædte mænd – er det dig?

Fotografen Thinna Aniella søger modige mænd, som vil være med i en månedskalender. Det eneste krav er, at man er fra Samsø.

Er det noget for dig at få en nissehue på og et juletræ mellem benene, så er du måske én af de 12 mænd, fotografen Thinna Aniella søger til en årskalender.

Hvis du er mand, er vild med at blive fotograferet, og ikke har noget imod at vise din krop frem – uden tøj på vel at mærke – så skal du læse med her.

Fotografen Thinna Aniella søger nemlig netop nu 12 friske mænd, som har lyst til at blinke til kameraet og smide tøjet til ære for en ny månedskalender, som skal være klar til 2021.

Læs også Kendt komiker var ”usynlig” på sit børnehavebillede – nu har han taget det om

- Jeg har gået med idéen i fire år, og nu har jeg besluttet mig for, at det er tid til at vise øens mænd frem i en kalender, siger Thinna Aniella til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg søger alle slags typer. Jo mere ekstrem og anderledes man er, jo sjovere er det. Og det er fuldstændig lige meget, om man er høj, lav, tyk eller tynd.

Thinna Aniella, fotograf, Samsø

Thinna Aniella har ikke mange krav til de mænd, som har lyst til at være en del af den nye kalender, men det er dog afgørende, at man bor på Samsø.

- Kalenderen skal bestå af øens mænd og vise alle de forskellige typer, vi har af mænd her på Samsø. Jeg håber, jeg kan få så mange sider frem som muligt, Siger Thinna Aniella til TV2 ØSTJYLLAND.

Thinna Aniella er 54 år og fotograf. Det meste af sit liv har hun boet i København, men for fire år siden flyttede hun til Samsø.

Søger alle typer

De 12 mænd skal repræsentere højtider som jul, nytår, påske og pinse, men fotografen er også ude efter mænd, hvor deres erhverv eller hobby kan komme til udtryk i kalenderen.

Her tænker hun blandt andet på landmænd, brandmænd fra øens beredskab, lystfiskere, mekanikere eller noget helt andet.

Læs også Ekstra vådt år får Gudenåen til at flyde over: Kro drukner lige nu i vand

- Jeg søger alle slags typer. Jo mere ekstrem og anderledes man er, jo sjovere er det. Og det er fuldstændig lige meget, om man er høj, lav, tyk eller tynd, siger Thinna Aniella til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg tager selvfølgelig nogle hensyn. Det skal jo heller ikke være vulgært eller pornoagtigt. Det må gerne være både sjovt og pænt på samme tid.

Thinna Aniella, fotograf, Samsø

Et andet krav til mændene fra Samsø er, at man skal være fyldt 18 år, og så skal man altså heller ikke være bleg for at vise lidt hud frem.

- Jeg tager selvfølgelig nogle hensyn. Det skal jo heller ikke være vulgært eller pornoagtigt. Det må gerne være både sjovt og pænt på samme tid. Hvis man gerne vil være med, men ikke har lyst til at smide for meget tøj, så finder vi ud af det, siger Thinna Aniella til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er noget ala denne kalender, Thinna Aniella vil lave. Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Thinna Aniella har søgt efter mænd, der vil være med, i et Facebook-opslag, som hun delte i går, lørdag, og det har allerede givet pote. Hele tre samsinger har nemlig kontaktet fotografen.

- Det er vildt fedt, og jeg håber og tror på, at mændene her fra Samsø er friske. Det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om. Hvis jeg ikke får de typer, jeg søger, må jeg ud og ringe på folks døre, siger Thinna Aniella til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Pas på bøder i dag, hvis du har elektronisk p-skive

Nabo forslog det

Thinna Aniella har boet i København det meste af sit liv, men for fire år siden flyttede hun til Samsø. Her inviterede hun naboerne på kaffe for at lære nogle nye at kende.

Og midt i kaffen forslog en mandlig nabo, at Thinna Aniella skulle lave en årskalender med mændene på Samsø.

- Lige siden har idéen rumsterede, og nu kender jeg så mange, at jeg synes, jeg kan lave den, siger Thinna Aniella.

Det bliver spændende at se, hvem de 12 modige samsinger bliver på årskalenderen 2021. 

Fotografen håber, at hun kan tage det første billede, når sneen falder fredag den 1. november. Herefter håber hun, at hun kan tage et nyt billede af en ny mand hver måned, så hun på den måde følger årstiderne.

Målet er, at kalenderen er klar til at blive solgt til næste jul.

Thinna Aniella håber også, at hun kan lave en finansiering, når kalenderen er færdig, hvor alle billederne af de modige mænd kan blive vist frem.

Læs også Tre lokale bands kæmper om at spille for tusinder

Man kan læse mere om Thinna Aniellas arbejder på hendes hjemmeside.