Theresa fra Randers vil finde faren til sit barn gennem TV-show

Perverst eller bare et billede på de mange nye familieformer, der findes i dagens Danmark? Et nyt TV-program har allerede skabt debat

02:07

33-årige Theresa Skov bor i Randers og er uddannet teknisk designer. Hun har på nuværende tidspunkt ingen børn, men hun håber, at et nyt tv-program kan ændre på det.

- Jeg har altid drømt om at få børn. Det at få børn har været ønsket for mig, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Vildt: Studenter flyttede tung elefant – skulle løftes tilbage med kran

Hun har meldt sig til tv-programmet ”Gravid med en fremmed”, der skal sendes på Kanal 4 i løbet af 2018.

Og for lige at slå koldt vand i blodet på de værste husarer, så er det ikke planen, at der skal foregå live-undfangelse på tv.

00:26

I videoen kan du en trailer for programmet.

Luk video

Det er produktionsselskabet Snowman, der står bag programmet.

Snowman har tidligere lavet tv-programmer som "Gift ved første blik", kendt fra DR, og nu vil selskabet filme mænd og kvinder med et brændende ønske om at blive forældre.

Jeg har i det mindste valgt én, der vil elske barnet.

Theresa Skov, deltager i ”Gravid med en fremmed”

Hovedpersonerne skal begge ville tage aktiv del i barnets opvækst og dele forældrerollen.

Det skal derfor ikke handle om at finde en ny partner, men en person, som man ønsker at samarbejde om et barn med. Resten af livet.

08:36

I videoen kan du høre programdirektøren forklare konceptet.

Luk video

- Faktum er, at der eksisterer over 37 måder at være børnefamilie på i Danmark. Der er altså rigtig mange børn, der ikke vokser op i en såkaldt ”traditionel” kernefamilie med far, mor og barn, siger programdirektør Anne Garlichs, der er ansvarlig for programmet.

- Alligevel kæmper mange af disse børn og deres forældre dagligt med fordomme mod den måde de har valgt at være familie på. Vores håb og ambition er, at vores program rent faktisk kan være med til at nedbryde nogle af de fordomme og dermed komme rigtig mange børn til gode.

Ingen fuld far

Theresa Skov fra Randers ved, at det er en utraditionel måde, hun har valgt at få barn på, men hun mener, at det er den mest rigtige på nuværende tidspunkt.

Hvorfor finder du ikke bare en mand i virkeligheden?

- Jeg ønsker ikke, at når mine æggestokke ringer, og jeg har ægløsning, at jeg så finder den første og bedste nede i byen, der lige står i baren og er fuld nok. Jeg synes ikke, at det er fair over for mig, over for barnet og slet ikke over for ham, siger Theresa Skov.

Læs også Kvinder strømmer til fertilitets-klinikker for at donere æg

Gør du det her for at blive kendt på tv?

- Det er faktisk den ting, jeg mindst vil have. Jeg håber bare, at det her program leder frem til, at jeg finder en sød fyr, og vi får det der mega tætte venskab sammen, og vi så ender med at få et barn sammen, siger 33-årige Theresa Skov.

- Det kan godt være, at jeg ikke har et forhold til barnets far, men det er da bedre, at jeg i det mindste har valgt én, der vil elske barnet, i stedet for en der vil hade barnet og ønsker, at jeg får en abort, tilføjer hun.

Kritik fra læge

Antallet af børn, der fødes efter en fertilitetsbehandling af en kvinde uden en partner, er ifølge årsrappporter fra Dansk Fertilitetsselskab steget med 35 procent - fra 449 børn i 2013 til 606 børn i 2016.

På trods af de tal og det faktum, at flere børn lever i en anderledes familietype end den gængse kernefamilie, får programmets mission professor Søren Ziebe fra Rigshospitalets fertilitetsklinik til at se rødt.

00:27

VIDEO: Søren Ziebe fra Rigshospitalets fertilitetsklinik er stærk modstander af tv-programmet.

Luk video

- Jeg synes, at det nærmer sig noget perverst, når man begynder at lave reality-tv, hvor konceptet er, at der skal fødes børn. Man kan vælge at få børn, hvordan og hvorledes og hvornår man vil, men det handler om, at når kameraet bliver slukket og lyset forsvinder, så står der et barn tilbage. Og det er på ingen måde et sådan barns tarv at begynde at lave reality-tv omkring dets tilblivelse, siger Søren Ziebe.

Fordi der er tale om en anderledes familieform end den traditionelle, får det pludselig folk op af stolen. Og det er netop denne form for fordomme, at vi håber programmet kan være med til at nedbryde.

Anne Garlichs, programdirektør

Til det siger Anne Garlichs, programdirektør hos Discovery Networks, der ejer Kanal 4.

- For det første er det afgørende at slå fast, at ’Gravid med en fremmed’ ikke er reality-tv. ’Gravid med en fremmed’ er en reportage om stærke kvinder – og mænd – der brændende ønsker sig at blive forældre. Og det følger vi. Det, vi har her, er virkelighed, og vi er så heldige at være med til at fortælle deres historier. 

Læs også Østjyske mænd flove over at donere sæd

- Og så er det langt fra første gang at vi ser børn på tv – eller fødsler som det vil være i det her program. Men fordi der er tale om en anderledes familieform end den traditionelle, får det pludselig folk op af stolen. Og det er netop denne form for fordomme, at vi håber programmet kan være med til at nedbryde.

- Og hvis vi rent faktisk kan være med til at nedbryde nogle fordomme, som der i dag eksisterer omkring den måde at være familie på, så tror jeg rent faktisk at de her børn, vil være stolte af at se tilbage på deres bidrag en dag, siger Anne Garlichs.

- Det er noget vrøvl

Men det giver Søren Ziebe fra Rigshospitalet ikke meget for:

Læs også Røde Orm lukker ned: 92.000 gæster og to aflysninger

- Det lyder jo smukt, men det er noget vrøvl. Hvis man ville det, så kunne man gå ud og snakke med de familier, der har fået børn på mange forskellige måder i forvejen. Man behøver ikke lave børn for åben skærm og efterlade dem som gidsler bagefter.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Theresa Skov.