Thao serverer kaffe juleaften
Flere østjyder melder sig som frivillige i julen
Mens mange hygger sig i familiens skød juleaften, er der også flere og flere, der vælger at tilbringe aftenen sammen med folk, de aldrig har mødt.
Hos Frivilligjob.dk, som er landets største portal for frivilligt arbejde, oplever man igen i år en stor fremgang i antallet af henvendelser fra folk, som gerne arbejde som frivillig i julen.
En af dem er Thao Phuong Tran fra Aarhus. Hun er ikke kristen og har derfor ikke selv nogle særlige traditioner omkring julen.
Nogle år har hun spist en hyggelig middag med sin veninde den 24. december, men i år skal hun i stedet skabe hygge for andre.
Thao Phoung Tran har meldt sig som frivillig i Gellerup Kirke, hvor hun skal servere kaffe og snakke med de folk, som møder op til juleaften i kirken.
- Jeg får mulighed for at være sammen med nogle borgere, som jeg normalvis vil gå forbi i byen. De har et helt andet syn på livet, som vi kan sidde og snakke om, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I år har udbuddet af frivillige, der vil arbejde juleaften, været så stort, at Frivlligjob.dk har været nødt til at takke nej til flere henvendelser.
Du kan møde Thao Phuong Tran og høre om interessen for frivillige job i julen i tv-indslaget øverst på siden.