Testspiller skadet under træning
Ghaneseren Derrick Debrah har pådraget sig en fiberskade under sin første træning hos AGF.
2. jul 2008, kl. 11:11
Mere end 30 dage gammel
Først var der tre, og nu er der så kun to tilbage.
Det drejer sig om testspillerne hos Superligaklubben AGF.
Ghanesiske Derrick Debrah fik sig en fiberskade under træningen og er derfor ikke med mod mestrene fra AaB.
De to øvrige spillere, Kamani Hill og Davit Devdariani, er stadig i aktion, og førstnævnte får chancen i dagens træningskamp, skriver Århus Stiftsidende.
Lørdag møder AGF FC Nordsjælland i en træningskamp i Hornbæk.