Terrorsag første af sin slags

Tiltalt for oplæring i at begå terror

02:44

1 af 2

Mandag begynder terrorretssagen mod to somaliske brødre i Vestre Landsret i Aarhus, som er den første af sin slags. De to brødre står tiltalt i en sag, hvor den ældste ifølge anklagerne har været i træningslejr hos en terrororganisation i Somalia, og den yngste har finansieret det.

Sagen handler om en nu 24-årig mand, som ifølge anklageskriftet har opholdt sig i en træningslejr fra november 2011 til februar 2012, som terrororganisationen al-Shabaab drev i nærheden af Somalias hovedstad Mogadishu. Den 24-årige rejste afsted på en billet udstedt til hans lillebror, og som lillebroderen hjalp med at samle de 34.000 kroner ind til.

Lillebroren er nu 19 år, og de to har siddet varetægtsfængslet i Aarhus Arrest i ni måneder.

 

PET har længe vidst, at unge fra Danmark tager til Somalia, men det er første gang, at der rejses tiltale mod en person i Danmark, som har modtaget terrortræning i en træningslejr i udlandet.

Se et tv-indslag om sagen her øverst på siden.