Telefoner blev aflyttet
Århus Universitet blev aflyttet under den kolde krig. Det fremgår af opsigtsvækkende erindringsbog.
16. nov 2003, kl. 11:41
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke hver dag, at en tidligere veteran fra Politiets Efterretningstjeneste udgiver sine erindringer og heri detaljeret fortæller om aflytninger og skygninger. Men det sker nu.
Ib Stein Norgaard fortæller i den kommende bog "Spionjæger i Danmark" om sine 27 år i efterretningstjenesten. Og det er artige sager, der fortælles om.
En af afsløringerne handler om universitet i Århus, som PET fulgte med særlig interesse, blandt andet gennem telefonaflytninger. Det skyldes, at den tyske studenterleder i en periode fik arbejde på universitet.