Telefonen kimer: 500 har brugt hotline i sag om overlæge-fejl

En overlæge er mistænkt for at have sjusket med undersøgelser for brystkræft. Genrefoto. Foto: Hans Ravn - Scanpix

Overlægen, der er under mistanke for at have overset kræft i flere tilfælde, har tidligere arbejdet på Regionshospitalet Randers.

1 af 2

Cirka 500 borgere har benyttet den hotline, som hospitalerne i Randers og Viborg har oprettet i kølvandet på sagen om overlæge-sjusk

Region Midtjylland slog fredag alarm, fordi en overlæge er mistænkt for at have sjusket med undersøgelser for brystkræft.

Overlægen var ansat på sygehuset i Randers fra 2003 til 2009, og siden har han været på sygehuset i Viborg.

Han er mistænkt for at have overset kræft i en række tilfælde.

Læs også Overlæge mistænkt for fejl: Tusindvis tilbydes ny undersøgelse

Sagen har fået regionen til at tilbyde cirka 3220 kvinder en ny undersøgelse.

Har oprettet en hotline

Derudover har hospitalerne i Randers og Viborg oprettet en hotline, hvor folk kan henvende sig, hvis de er bekymrede for, om de har været forbi den pågælende overlæge.

Samlet set har cirka 500 ringet ind, fortæller Lone Winther Jensen, der er lægefaglig direktør i Randers.

Læs også Bent Hansen rystet over mistanke om overlæge-sjusk

- Langt hovedparten har ringet til hotlinen i Viborg. 12-15 procent af opkaldene har været til hotlinen i Randers, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

De første tider til nye undersøgelser er booket, fortæller Lone Winther Jensen.

- Vi har kaldt ekstra folk ind for at være sikre på at kunne booke, og så har vi flyttet rundt på patienter, så vi kan lave et hurtigt ekstra screeningstjek på de berørte, siger hun.

Den pågældende overlæge, der fratræder den 31. juli, er blevet fritaget for alle sine opgaver.

HOTLINE

Bekymrede borgere kan fortsat henvende sig på hotlinen hos de to hospitaler på nedenstående numre:

Viborg: tlf. 7844 3036
Randers: tlf. 7842 0105

 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig