Teknologi skal forhindre ulykker
Lastbiler skal bremse automatisk
I 2015 bliver det lovpligtigt, at alle nye og større lastbiler skal være udstyret med et nyt bremsesystem, som skal forhindre farlige situationer i trafikken.
Det nye bremsesystem registrerer selv forhindringer, og det bremser automatisk, hvis lastbilchaufføren ikke når det.
- Det vil have en stor effekt på fremtidens trafiksikkerhed, siger Søren Troels Berg, der er specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.
I fredags kostede en ulykke på E45 ved Horsens tre personer livet, da en lastbilchauffør formentlig overså en kødannelse og derfor ikke nåede at bremse i tide.
- Det vil helt klart være en stor fordel i forhold til de her farlige situationer, siger Hans Pallesen, der er faglærer ved Tradium Ring Djursland.
I indslaget øverst på siden kan du se mere om det nye bremsesystem og se, og hvor stor en bremselængde lastbiler har i forhold til personbiler.