Teknisk nedbrud lammer DSB's billetsystemer

DSB er søndag aften ramt af tekniske problemer. Der kan derfor ikke købes billetter i DSB's app og automater

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Togpassagerer rundt om i landet har søndag aften problemer med at købe billet til deres rejse med DSB.

Et omfattende nedbrud har ramt DSB's systemer, og derfor kan der ikke købes billet via selskabets app, hjemmeside og i billetautomater på stationerne. 

Læs også Nyt liv i tanken om overdækning af banegraven: Parkering og bilfri bydel

Det er dog tilsyneladende stadig muligt at rejse med rejsekortet.

Det oplyser underdirektør i DSB Aske Wieth-Knudsen.

Indtil problemerne i billetsystemerne er løst, kan passagerer uden rejsekort købe billetter i de tog med togpersonale, der kontrollerer billetter.

- Personalet har mulighed for at udstede billetter i toget. Så man får ikke en kontrolafgift, når vi er i den aktuelle situation, siger Aske Wieth-Knudsen. 

Læs også Rådmand om banegravsplaner: - Det giver noget godt til byen