Teenagere på kontrakt i Silkeborg

De to U/17 landsholdsspillere Søren Ulrik Vestergaard og Christian Thyboe-Thomsen indgår aftaler med SIF.

Fodboldklubben SIF i Silkeborg har skrevet kontrakt med de to helt unge talenter Søren Ulrik Vestergaard og Christian Thyboe-Thomsen, oplyser klubben.

Begge spillerne har i den forløbne sæson været fremtrædende spillere på SIFs hold i juniorligaen, og de er begge med på U/17 landsholdet.

Søren Ulrik Vestergaard er en driblestærk offensiv spiller, som blev årets topscorer på juniorholdet. Hans kontrakt løber i tre år.

Christian Thyboe-Thomsen er midterforsvarer. Kontrakten med ham udløber om to og et halvt år.