Teenager satte ild til sit værelse

15-årig pige satte ild til sit værelse på institution i Randers

Politiet overvejer at rejse sigtelse mod en 15-årig pige, som tirsdag aften satte ild til sit værelse på en institution ved Randers.
 
Ifølge Østjyllands Politi bor pigen på en institution på Nedergårdsvej i Paderup umiddelbart syd for Randers.
 
Ingen personer kom til skade ved den påsatte brand. Værelset udbrændte dog.

- Vores jurister overvejer, om vi skal sigte pigen for branden, forklarer vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.