Teen-invasion i Horsens
Horsens er på den anden ende, fordi et hypet popband kiggede forbi
De er blevet kaldt deres generations The Beatles, og selv om der nok ikke er mange over 30 år, der vil give nogen ret i den påstand, så må man bare konstatere, at boybandet One Directions popularitet stort set ingen grænser kender.
Tirsdag kiggede de forbi Horsens, hvor 28.000 primært teenagepiger havde sikret sig billet.
En af dem var 15-årige Emilie Guldager fra Stilling, som endda havde vundet et kort møde med bandet inden koncerten.
- Jeg håber på et kram og et billede, og at høre dem grine. Det går vi lidt efter, siger hun.
Koncertens størrelse når ikke helt Rolling Stones og Paul McCartney-højder rent billetmæssigt, men det var alligevel en speciel udfordring for arrangøren.
Se: To stjerner til One Direction
- Det er nok her, jeg har haft allermest sommerfugle i maven, for de er næsten uden for terapeutisk rækkevidde, har jeg fået at vide. Men de har været så søde, siger Frank Panduro, der er direktør for Horsens & Friends.
Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.