Team Tvilling trilles i gang i Aarhus

Nu er det muligt at gøre verdenskendte Team Tvilling kunsten efter

I Aarhus har personer med handicap nu mulighed for at dyrke motion med personer uden handicap - og dermed gøre Team Tvilling kunsten efter.

Mange husker sikkert tvillingerne Steen og Peder Mondrup, der blev verdenskendte i sommeren 2014, da de gennemførte Copenhagen Ironman. Begge er født for tidligt, men Peder blev også født som spastisker og har siddet i kørestol hele livet. Steen har derimod fuld førlighed og har altid dyrket sport. Sammen var de det første hold, der gennemførte et ironman ved hjælp af en specialdesignet løbevogn.

- Team Tvilling har været en fantastisk inspirationskilde og ved at indgå et samarbejde med teame,t er jeg sikker på, at vi kan give både handi-atleter og løbere rigtig mange gode oplevelser. Det er bare om at gribe muligheden og melde sig til, siger borgmester Jacob Bundgaard (S) til Aarhus Kommunes hjemmeside.

Kommunen triller i gang

Aarhus kommune gør det muligt for aarhusianerne at være en del af et Team Tvilling - enten som handi-atlet eller som løber. Det er kommunen, der har købt seks løbestole, som skal gøre det nemt, at trille Team Tvilling i gang i Aarhus. Løbevognene er placeret på Stefanshjemmet i Aarhus, der er et kommunalt botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade og fysisk handicap.

Aarhus-duathlet er nu verdens bedste

- Mennesker med handicap har samme behov som os andre for at komme ud, være aktiv og en del af fællesskabet. Det giver Team Tvilling mulighed for ved at bringe frivillige løbere og handi-atleter sammen. Jeg synes, det er et rigtig godt koncept, der styrker samhørigheden og giver noget begge veje, så jeg håber, at mange vil finde løbeskoene frem, siger rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Thomas Medom (SF)

Selvstændig forening

På længere sigt er det meningen, at foreningen får egne ben at stå på.

Dermed forventer Sasha Kondrup, der er frivillighedskoordinator på Stefanshjemmet, at Team Tvilling fremover vil fungere som enhver anden løbeklub, hvor man mødes én eller måske flere gange om ugen.

- Vi gør det muligt at mødes her, hvor vi har løbestolene. Stefanshjemmet ligger jo superskønt ned til Strandvejen og tæt på Marselisborgskoven, siger Sasha Kondrup.

Rasmus løber en ironman for livet

Det er ikke nødvendigt at have løbet en ironman for at melde sig ind i foreningen. Man kan godt være en del af projektet, hvis man har en mere beskeden distance som rekord.

- Vi søger jo løbere, der er frisk på at løbe 10 kilometer, eller træne sig op til at løbe den distancer, siger Sasha Kondrup.

Hvis har lyst til at blive en del af Team Tvilling i Aarhus, skal man sætte et kryds i kalenderen ved den 2. juni. Her er der informationsaften, hvor man også kan møde det oprindelige Team Tvilling, der vil holde et foredrag på dagen.

Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Ny forhåndsaftale i hus: Danmark har sikret sig retten til over 14 millioner vacciner

Unge fra Egaa Gymnasium frygter endnu en heksejagt

Præcise smittetal kommer frit frem: Unge frygter heksejagt

2-årige Anika har en alvorlig, dødelig sygdom, som ikke kan blive behandlet i Danmark. Behandlingen koster 15 millioner kroner og skal laves i Ungarn

2-årige Anika er dødeligt syg: Behandlingen koster 15 millioner kroner, nu samler kolleger ind

sex sexsygdom klamydia

Unge i Aarhus skal lære om sugardating i skolen

COVID-19 corona test forum horsens

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

Genrebillede Penge

Flere kvinder snydt: Bagmænd hæver tusindvis af kroner