Team Designa Køkken-Blue Water lukker
Et af Danmarks største cykelhold, Team Designa Køkken - Blue Water, lukker efter denne sæson.
8. sep 2010, kl. 14:24
Mere end 30 dage gammel
Holdet har forgæves forsøgt at finde nye sponsorer til cykelholdet, så holdet kan fortsætte på samme niveau i 2011, men det er ikke lykkedes.
- Vi har forsøgt på flere løsningsmodeller, men det er ikke lykkedes os at skabe den ønskede økonomi til, at holdet kan fortsætte i 2011. Vi har setup'et til det, vi har lokalerne, rytterne og flere af sponsorerne, men vi har manglet de sidste penge for, at vi kan fortsætte på et højt internationalt niveau, som vi har ønsket, forklarer sponsorchef Allan Bo Andresen i en pressemeddelelse.
Team Designa Køkken - Blue Water har indtil videre i 2010 opnået 19 sejre og 126 top 10 placeringer.