Taxier får nye opsamlingspladser
Taxiselskaberne i Århus får opfyldt et gammelt ønske om nye nat-opsamlingspladser i midtbyen.
27. aug 2009, kl. 13:05
Mere end 30 dage gammel
Hyrevogne, der kører i Århus, oplever ofte at køre forgæves til telefonbestilte ture i nattetimerne. Men det skal være slut nu.
Med fire nye opsamlingspladser i midtbyen forsøger Århus Kommune nu at løse problemet.
Kunderne får mulighed for at stille sig i kø ved pladserne i tidsrummet 24.00 til 06.00 og blive betjent efter tur.
De fire opsamlingspladser placeres på Banegårdspladsen, Europaplads, Nørregade og på Vesterbro Torv.
Pladserne etableres inden Århus Festuge og er i første omgang en forsøgsordning frem til april 2010.