Taxachauffører snydes
Tilbageholder løn, feriepenge og pension
En større gruppe aarhusianske taxavognmænd snyder deres chauffører for masser af penge. Det mener fagforbundet 3F.
Forbundet har i øjeblikket 35 sager liggende fra taxachauffører, der har penge til gode hos en række vognmænd.
Ifølge 3F har 24 vognmænd tilbageholdt løn, feriepenge og pension for i alt 630.000 kroner. Fagforbundet mener, at der er tale om et generelt problem, der har stået på i årevis.
- Det er svindelagtigt, det de har gang i. Og det er bevidst, siger faglig sekretær i 3F Orla Aagaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hos vognmændenes selskab, Aarhus Taxa, lyder forklaringen på de manglende lønudbetalinger, at den økonomiske krise har bragt mange vognmænd i store vanskeligheder.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.