Taxachauffør død - kørte ind i træ i Randers
Taxachaufføren var angiveligt bevidstløs inden ulykken
12. sep 2016, kl. 13:44
Mere end 30 dage gammel
En 65-årig taxachauffør døde mandag, efter han kørte ind i en have og påkørte et træ på Obovej i bydelen Vorup i det sydlige Randers.
Føreren var livløs, da ambulancepersonalet ankom til stedet.
De forsøgte at give manden førstehjælp, men hans liv stod ikke til at redde.
Læs også
75-årig cyklist dræbt i trafikulykke ved Randers
Ifølge politiet tyder undersøgelser på, at manden var bevidstløs inden ulykken.
- Vi kan ikke sige det med sikkerhed endnu, men vi tror han har fået et ildebefindende inden ulykken fandt sted, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til tv2oj.dk
Ulykken fandt sted cirka klokken 6.00 mandag morgen. De pårørende er underrettet.