Taxa-kameraer hjælper politiet

Politiet i Århus har i op til fem sager fået bevismateriale fra optagelser fra taxaers overvågnings-kameraer.

I det halve år, de har været installeret, har overvågnings-kameraerne i Århus Taxas biler i fire til fem tilfælde leveret billeder til politiet.

Billederne har for eksempel vist, at en mistænkt sad i bilen på et bestemt tidspunkt, og dermed har de hjulpet betjentene i efterforskningen af forbrydelser. Det oplyser kriminalkommissær Peter Andersen, Østjyllands Politi.

I går kunne TV2 | ØSTJYLLAND fortælle, at siden kameraerne blev installeret, har der ingen overfald været på chaufførerne.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND i aften kl. 19.30.

Se gårsdagens indslag ved at klikke på tv-ikonet øverst i højre spalte.