Tavshed om skyderi

Politi efterlyser vidner til skud i boligområde

02:05

1 af 2

For en uge siden blev der affyret fire skud mod en lejlighed i Bispehaven i det vestlige Aarhus.

Skyderiet har skabt utryghed blandt beboerne i boligområdet. Det har fået Østjyllands Politi til at arbejde på højtryk for at forsøge at opklare baggrunden for episoden.

Ugen igennem har efterforskerne indsamlet spor og afhørt implicerede og borgere i området. Det har dog været en opgave, som har vist sig at være svær at løse.

Se: - Man bliver lidt bange

Flere borgere vil eller ikke tør ikke udtale sig til politiet. Det har derfor været svært for politiet at danne sig et klart billede af motivet til skudeepisoden.

- Vi har rigtig meget brug for, at de personer ude i området eller blandt de her unge mennesker, som ved noget.. At de retter henvendelse til politiet, siger vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Indtil videre tyder efterforskningen på, at skyderiet bunder i stridigheder mellem rivaliserende drengebander i området.

- Det er grupper af unge mennesker fra lokalområdet. Der er ikke noget i vores efterforskning, der tyder på, at det er organiserede kriminelle, der står bag, siger vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hvis man har oplysninger omkring skyderiet, kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 87 31 14 48.

I tv-indslaget øverst i artiklen, kan du høre, hvorfor blandt andet de unge i området ikke vil tale med politiet.