Tasketyve stjal Audi
Fik adgang via badeværelsesvindue
22. maj 2013, kl. 11:23
Mere end 30 dage gammel
En dametaske blev i nat stjålet fra en villa i Højbjerg. Den skulle dog vise sig, at indeholde mere end bare penge.
I tasken lå der - udover penge - også nøgler til familiens sølvgrå Audi A8, som ligeledes blev stjålet ved tyveriet.
Ifølge Østjyllands Politi kom tyven eller tyvene ind i villaen gennem et badeværelsesvindue, som stod på klem.
Ejerne af huset opdagede først tyveriet her til morgen, hvor vinduet var åbent.
- Vi opfordrer selvfølgelig folk til at henvende sig, hvis de ser bilen, siger vicepolitikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND
Bilens registreringsnummer er AB 38 951.