Tasketyve på togt i Østjylland

Tyve ruller bilvinduet ned at stjæler tasker fra ældre kvinder på cykel.

De kører bilen tæt på cyklende ældre kvinder og stikker så hurtigt hånden ud af vinduet for at hugge offerets taske. Sådan har en gruppe tasketyve de seneste dage opereret i Østjylland.

Fem kvinder mistede i onsdags deres tasker på den måde - først i Skive og senere på dagen skete det samme ved Skanderborg og Silkeborg. Og i går vendte gruppen så tilbage til Skive og gennemførte endnu et rullende tasketyveri.

Den stjålne VW Polo, som trioen har brugt de første dage, blev i går smidt nær Skive, og politiet formoder, at de er fortsat turneen ved at stjæle en sølvgrå Mitsubishi firehjulstrækker.

Gerningsmændene beskrives som tre sydlandsk udseende unge mænd. /ritzau/