Tallene: Så meget tjenes på fartkontroller
I artiklen herunder kan du få nogle af de mere interessante tal om politiets fartkontroller
Østjyllands Politi brugte 6.600 timer på fartkontrol i hele 2015 og til den 26. januar 2016. Det viser tal, som TV 2 | ØSTJYLLAND har fået indsigt i.
I løbet af de timer, passerede 1.798.279 køretøjer kontrollerne. Ud af dem var der 23.532, der blev snuppet med en for høj hastighed.
Østjyllands Politi kontrollerede 2.087 gange i løbet af perioden - det svarer til knap seks kontroller om dagen spredt ud over Østjyllands Politis område.
I alt betyder det, at 1,3 procent af de, der kørte forbi en fartkontrol i 2015 og til 26. januar 2016, fik en bøde.
Gør som borgerne i Fillerup: Bestil din egen fartkontrol
Flere veje i Østjylland markerer sig som steder, hvor få kontroller giver mange fartsyndere.
To kontroller på Hobrovej i Randers gav eksempelvis fem fartsyndere ud af kun 31, der kørte forbi. På Sintrupvej i Brabrand kørte der 426 biler forbi kontrollen i løbet af to kontroltimer. Af dem blev de 90 snuppet - det svarer til 21 procent af de forbipasserende.
På Kanalvej i Grenaa er man mindre heldig med sine kontroller. Her har politiet holdt i mere end fire og en halv time, og det har givet sølle én bøde på 1.000 kroner.