Tall Ships' Races skyld i forurening
Flere tusinde ølkrus er skyllet i land ved Helgenæs. Krusene stammer med stor sandsynlighed fra weekendens Tall Ships' Races i Århus.
10. jul 2007, kl. 13:41
Mere end 30 dage gammel
Hans Christian Minke fra Helgenæs har fotograferet billederne af de mange ølkrus.
- I går aftes indsamlede vi ca. 3000 plastkrus - i dag er der lige så mange. Vi har nu anmeldt sagen til Grenaa Politi, siger Hans Christian Minke i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet i Grenaa bekræfter at have modtaget en henvendelse om sagen. Men det er endnu uvist, om politiet vil foretage sig noget i den anledning.
Se mere om sagen i TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 18:10 og 19:30.