Talenter i ghettoen
Ghettobørn skal trænes til landshold
28. feb 2013, kl. 22:22
Mere end 30 dage gammel
Det kan godt være, de bor i en ghetto. Men det forhindrer dem ikke i at være gode til fodbold. Så gode, at de kan spille for de danske landshold. Det mener Get2sport, der i dag udtog de første fire drenge fra Gellerup til et storstilet talent-udviklingsprogram i danske ghettoer.
Og drengene glæder sig.
- Jeg er født i Danmark så jeg vil gerne være med på landsholdet, hvis jeg har en chance, siger 12-årige Mohammad Khaled Abdalkader til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Også DBU glæder sig over initiativet.
- Jo flere spillere vi kan få ud at træne i camps, jo flere dygtige spillere kan vi få til vores A-landshold i sidste ende, siger Claus Gaihede, U15 DBU talenttræner.
Se indslaget øverst i artiklen.