Talent på kontrakt i Randers HK
Fløjspilleren Simone Kristensen er nu på kontrakt i Randers HK. Den bare 17-årige spiller spås en stor fremtid.
8. sep 2008, kl. 12:51
Mere end 30 dage gammel
Der er fart på når Simone Kristensen rykker fremad banen og der er også fart på håndboldkarrieren for den 17-årige højre fløj.
Simone er netop begyndt på Randers Elitesportscollege, og hun er meget glad for kontrakten.
- Det er vigtigt for mig at få et signal om at klubben vil noget med mig i fremtiden, forklarer Simone Kristensen på Randers HK's hjemmeside, der med kontrakten kan fokusere på skole og håndbold og ikke behøver ekstra arbejde.
Simone Kristensen spiller højrefløj og har også spillet ni kampe for det danske U18-landshold.