Talende skraldespand: Tak fordi du ramte

Nye skraldespande i Randers fortæller selv, når de er fyldte

01:00

I Randers var de gamle skraldespande for svære at ramme, og fuglene rodede i dem. Derfor er der nu opsat nye talende skraldespande.

Normalt taler skraldespande ikke. Men det gør de nu i Randers.

- Tak, du ramte perfekt, siger skraldespanden til TV2 ØSTJYLLAND.

I Randers er 100 skraldespande erstattet af 20 større skraldespande.

Kommunen har kasseret 100 skraldespande i midtbyen og erstattet dem med 20 store nye som kan snakke.

- De gamle skraldespande var faktisk gode, men der er et eller andet med, at skraldespande er svære at ramme, siger Rune Asmussen, der er afdelingschef i Miljø- og Teknikafdelingen i Randers Kommune.

Læs også Skraldebilen kommer ikke: Det kører helt ad helvede til

De nye skraldespande fortæller også selv, når de er fyldte. De nye skraldespande skulle gerne bidrage til en renere by.

- Vi har døjet meget med fugle her i kommunen. De flår bare papiret op, så det ligger og flyder over det hele, fordi de er ude efter mad, siger René Poulsen, der er specialarbejder i Driftsafdelingen i Randers Kommune.

Læs også Luna er nabo til en skraldestation: Det lugter, larmer og sviner

Fugle kan ikke komme til i de nye skraldespande. Borgerne i Randers er selv kommet med bud på, hvad skraldespandene skal sige.

I videoen øverst kan du se hele indslaget om de talende skraldespande i Randers.