Taget med skarpladt pistol: Politiet kræver fængsling

En 25-årig mand bliver torsdag fremstillet ved retten i Aarhus efter at være blevet fundet med skarpladt våben

Genrefoto. Foto: Colorbox

Omkring klokken 13.30 fremstiller Østjyllands Politi en 25-årig mand i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Han blev anholdt onsdag aften på Edwin Rahrsvej i Aarhus V, hvor politiet gjorde et farligt fund i hans bil.

Her blev der fundet en skarpladt pistol med fyldt magasin samt et separat magasin fyldt med patroner.

Manden er uden fast bopæl, oplyser Østjyllands Politi.

Der er ikke yderligere oplysninger i sagen, da Østjyllands Politi vil anmode om dørlukning i forbindelse med retsmødet, som foregår klokken 11.00.