Taget med narko på tankstation
Politiet kræver ung mand fængslet
9. sep 2012, kl. 10:48
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi vil søndag forsøge at få en 19-årig mand fængslet, efter at han blev standset med en større mængde narko på en tankstation i Randers.
Ifølge politiet blev den 19-årige anholdt, da en patrulje rutinemæssigt standsede ham ved en Shell-tankstation på Viborgvej i de vestlige del af byen kl. 3 natten til søndag.
Da politiet undersøgte den 19-årige og hans bil, fandt betjentene cirka 50 gram narko - formentlig amfetamin.
- Begrundet i mængden og den anholdtes fortid sker der fremstilling i sagen, oplyser Østjyllands Politi, der ikke ønsker at fortælle mere om sagen.
Den 19-årige mand bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør ved byretten i Randers. Den unge mand kommer fra Haderslev-området.