Tager naturen i egen hånd
Borgere slår græs og fælder træer, som de vil
I den lille by Fårup har flere af borgerne taget naturen i egen hånd.
De var trætte af, at kommunen ikke jævnligt vedligeholdt et grønt område, men i stedet for at brokke sig til kommunen tog de selv affære.
Med havetraktorer og motorsave har de været i gang med at omdanne det vilde område til en trimmet park, hvor børn kan lege og hunde kan blive luftet.
Her er de bare glade for, at området nu er brugbart. Og så er det ligemeget, at de selv har stået for arbejdet.
- Der går jo drengerøv i den. Vi har jo tre-fire forskellige havetraktorer. Hvem har flest hestekræfter og hvem har størst klippebredde?, siger chauffør Carsten Madsen fra Fårup til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se, hvordan området ser ud nu i videoen øverst i artiklen.