Tager Kathrine Fruelunds plads

Klaus Bøge bliver barselsvikar i Randers HK

Foto: Randers HK

Randers HK har fundet en barselsvikar for Kathrine Fruelund.

Randers HK har tilknyttet den nuværende U18-træner Klaus Bøge som assistent under Kathrine Fruelunds barsel.

- Klaus er en erfaren herre, der ligeledes kender spillerne og konceptet i Randers HK. Derfor var det helt naturligt at bruge hans kompetencer i Kathrines barselsperiode, siger direktør i Randers HK Jens Jørgen Andersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se også: Forlænger med Mie Højlund

Direktøren påpeger i øvrigt, at Klaus Bøge også har et godt kendskab til cheftræner Mads Brandt:

- Klaus og Mads Brandt har i forvejen et godt samarbejde og derfor giver det rigtig god mening at de danner et team, der skal føre holdet igennem en travl periode, siger han.