Tager hul på stor svindelsag
Ledere af uddannelse tiltalt for bedrageri
Byretten i Horsens tog i dag hul på en omfattende sag om påstået bedrageri på en uddannelsesinstitution i Skanderborg.
To ledende medarbejdere på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse er anklaget for bedrageri for flere hundrede tusinde kroner.
Bedrageriet skulle ifølge politiets anklager være foregået i 2009, hvor de to ledende medarbejdere på skolens regning berigede sig med ure, iPads og fladskærme til privat forbrug.
Se: Svindlede sig til millioner
- Det er en meget, meget omfattende sag. Det kommer til at tage en uge at fremlægge det hele, siger TV 2 | ØSTJYLLANDs reporter i byretten, Susanne Diekema.
- Udover at de er tiltalt for at have beriget sig på egen bekostning, er de også tiltalt for omfattende og groft dokumentfalsk i og med, at de ifølge anklageskriftet har oprettet massevis af fiktive hold på skolen. Efterfølgende har de forsøgt at få tilskud til holdene, forklarer hun videre.
De to tiltalte sig skyldige.
Se mere i videoen øverst på siden.