Tager helikopter til arbejde
Virksomhed gider ikke lange bilkøer
Firmaet Skyhost i Sabro har investeret i en helikopter, for at undgå lange bilkøer på vejene og spilde dyrebar tid.
Skyhost lever af, at levere moderne GPS-overvågning til firmaer med mange biler, og ofte kræver forretningen møder i København. Med helikopteren kan firmaets ansatte nå til hovedstaden på kun en enkelt times transporttid.
- Idéen opstod sådan set i sommer på vej hjem fra København, hvor vi holder i kø på Vejlefjorbroen sammen med en masse andre og man tænker, at der da må være et alternativ, fortæller direktør i Skyhost, René Amstrup.
Ifølge Per Asmussen, der er medlem af Dansk Industris bestyrelse i Østjylland taber erhvervsorganisationens medlemmer dagligt masser af penge på grund af ventetid i trafikken.
- Det her siger jo lidt om, hvor desperat situationen er, fortæller han.
Se mere øverst på siden.