Tagbrand er nu under kontrol og udvikler ikke farlig røg

En tagbrand i det centrale Aarhus over Vester Allé 27 og Vestergade 78 udviklede tidl. kraftig røg, og folk i området blev evakueret

Foto: Privat

Foto: Privat

Foto: Privat

Foto: Privat

Foto: Privat

1 af 5

Kl. 18.45 udbrød der brand i en ejendom over Vester Allé 27 og Vestergade 78 i det centrale Aarhus, og Østjyllands Politi opfordrede i to timer alle i området til at blive indendøre. Der blev blandt andet udsendt flere sirenevarsler, men nu er advarslen ophævet. 

01:11

Du kan se video fra branden optaget af Daniel Rasmussen her. 

Luk video

Det er angiveligt arbejde med tagpap på stedet, der er skyld i branden. Et stort beredskab er fremme på stedet, og beboerne i de berørte to opgange samt tre yderligere er blevet evakueret. 

- Røgen er sundhedsfarlig ved indånding, og den er meget kraftig. Derfor er der udsendt sirenevarsler, og vi opfordrer folk til at holde sig indenfor og lukke døre, vinduer og standse ventilationen, sagde vagtchefen tidl. på aftenen.

Læs også Kraftig tagbrand nu under kontrol

Hvis man føler ubehag, som følge af branden, skal man kontakte egen læge eller søge skadestue.

Advarslen vedrørte beboerne på Vester Allé, Vesterbrogade, Vestergade, Vesterbro Torv, Janus La Cours Gade, Vester Port, Møllegade, Møllestien, Grønnegade, Nygade, Klostertorv, Klostergade, Blegdammen, Emil Vetts Passage, Lille Torv og Immervad.

Det er i en ejendom over Vester Allé 27 og Vestergade 78, at det brændte kraftigt.  Foto: Google Maps