Tag styrtet sammen på gocart-bane
Taget over Race Hall i Viby kunne ikke holde til vægten af snemasserne. Hul på 150 kvadratmeter.
22. feb 2007, kl. 16:20
Mere end 30 dage gammel
En stor del af taget over den indendørs gocart-bane Race Hall i Viby ved Århus styrtede sammen i nat.
Der er tale om et stort hul på cirka 150 kvadratmeter i taget, oplyser TV2 | ØSTJYLLAND's reporter på stedet.
Taget gav efter for vægten af den tunge og våde sne.
Ingen personer er kommet til skade ved sammenstyrtningen.