Tættere på slutspillet
Vigtig udesejr over Ribe-Esbjerg
8. feb 2013, kl. 22:54
Mere end 30 dage gammel
Der er hård kamp om slutspilspladserne i mændenes håndboldliga. En håndfuld hold kæmper for at følge med ligaens fem bedste mandskaber i kampen om de otte slutspilspladser.
Fredag aften var to af disse hold i kamp, da Ribe-Esbjerg HH hjemme tog imod Skanderborg. Efter pauseføring hele 20-10 vandt østjyderne opgøret med 32-24.
Sejren sender Skanderborg op på siden af Ribe-Esbjerg HH på håndboldligaens niendeplads. De to klubber har begge et enkelt point op til Sønderjyske, der netop nu sidder på den ottende og sidste slutspilsplads.