Tåge torsdag morgen - to uheld forsinker trafikken
Store dele af Østjylland er dækket af tåge torsdag morgen
Torsdag morgen er store dele af Østjylland dækket af tæt tåge eller rimtåge.
- Det ser ud til at være i det meste af regionen. Plus at der er risiko for glatte veje. Rim- og tågedannelse fortsætter til 9-10-tiden, men der er chancer for sol senere på dagen. Det er koldt her fra morgenstunden, siger Frank Nielsen, vagtchef hos DMI.
Læs også
Sigtbarheden er flere steder under 100 meter, så bilister anbefales at køre hjemmefra i god tid.
På E45 i nordgående retning ved 47 Tilst har der torsdag morgen været et uheld i venstre vognbane, der giver køkørsel.
Også på Oddervej ved Malling er to biler kørt sammen. Man kan passere, men trafikken glider langsomt.
Nederst kan du en video fra E45 onsdag morgen, hvor trafikken sneglede sig afsted på grund af uheld.