Tæt tåge tirsdag morgen: Kør forsigtigt
DMI har varslet tæt tåge tirsdag morgen. Man forventer en sigtbarhed på under 100 meter i store dele af Østjylland.
Der er al mulig grund til at køre hjemmefra i god tid, hvis man skal ud i trafikken tirsdag morgen.
DMI varsler nemlig tæt tåge eller rimtåge med en sigtbarhed under 100 meter. I Odder, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg Horsens og Aarhus kommuner forventer DMI den tætte tåge, mens man på Djursland og Samsø blot melder om en risiko.
Det kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld, når der er tæt tåge eller rimtåge, og derfor skal man køre forsigtigt, lyder det.
DMI's varsel gælder fra natten til tirsdag frem til klokken 10 tirsdag formiddag.
Glatte veje
Vejtemperaturen er omkring frysepunktet, og derfor er meldes der stadig glatte veje mange steder i Østjylland tirsdag morgen. Odder og Aarhus kommuner melder ifølge trafikken.dk om glatte veje.
Temperaturen er omkring frysepunktet, og der vil i morgen timerne være rigtig meget smeltet sne, der driver ind på vejbanerne.
Temperaturen vil dog stige i løbet af dagen – op til fire grader nogle steder. Sneen vil forsvinde i løbet af dagen. Se vejrudsigten for tirsdag herunder: