Tæt på fiasko i "Bette Balkan"
Lever endnu efter stærkt comeback
På en stærk anden halvleg lykkedes det i aftes for håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg at vende et truende nederlag til en sejr. Dermed har de stadig et spinkelt håb om at kunne spille sig i en DM-semifinale.
Silkeborgenserne var på et tidspunkt nede med otte mål i den vigtige udekamp mod Mors/Thy i slutspillet. Mors/Thy havde oven i købet fordel af hjemmebane i "Bette Balkan", som Thy Hallerne kaldes på grund af det yderst medlevende lokale publikum.
Trods den næsten håblæse situation kæmpede BSV sig tilbage i opgøret og endte til sidst med at kunne tage hjem med en smal sejr på 27-26.
BSV skal vinde de resterende to kampe for at komme videre fra slutspillet, og alligevel skal de andre resultater gå deres vej. Med onsdagens resultat har de dog fået en levetidsforlængelse i slutspillet.