Tænderne bedre i Odder

Børnene i Odder har sundere tænder i dag end for fem år siden. Flere børn forlader skolen med sunde tænder.

I Odder er tandplejen gået fra behandling til forebyggelse, og det har betydet flere sunde tænder. Blandt de 15-årige børn havde kun 33 % af børnene sunde, blivende tænder i 2005. Dette tal er i 2009 steget til 57 %. Landstallet er i samme periode steget fra 43 % til 47 %.

- Vi har nået de mål, vi satte os for fem år siden. Vi laver en risikovurdering af det enkelte barn, og vi lærer børnene og deres forældre en masse om tandbørstning og om brug af tandtråd. Den vigtigste del af tandplejen sker nemlig ikke på tandklinikken, men derhjemme, siger leder af tandplejen Marit Jøssing.

Hun glæder sig over den positive udvikling i tandsundheden, men understreger samtidigt, at udviklingen ikke skal stoppe her.

- Der er stadig mange uafklarede forhold i forbindelse med tandsund-hed. For eksempel ved vi endnu ikke helt, hvordan man bedst behandler caries i mælketænder. Vi skal arbejde målrettet med at forebygge tandlæge-angst, og vi skal i endnu højere grad hjælpe de unge til at kunne fast-holde de gode tandvaner i voksenlivet. Alt dette kræver, at vi fortsat udvikler medarbejdernes kompetencer, siger Marit Jøssing i en pressemeddeelse.