Tabte pengebundt på gaden
Århus Politi advarer mod falske penge, efter at et bundt falske pengesedler i nat blev tabt på åben gade.
Politiet i Århus opfordrer de handlende til at være ekstra opmærksomme på falske pengesedler i den kommende tid.
En 21-årig mand passerede i nat forbi tre mænd, der kom løbende ad Klostergade. En af de tre tabte på et tidspunkt et bundt pengesedler, som den 21-årige straks samlede op og afleverede på politigården.
Politiet kunne konstatere, at bundtet bestod af falske 100- og 200-kronesedler til en samlet værdi af omkring 15.000 kroner.
Det er uvist, om de fire arabisk udseende mænd, der tabte pengene, har fabrikeret flere falske pengesedler, men politiet opfordrer for en sikkerheds skyld århusianerne til at være ekstra opmærksomme i den kommende tid.