Tabte i Gigantium
Århus Håndbold slået med 29-24
Århus Håndbold var lørdag i aktion i Herre Håndboldligaen, og her havde aarhusianerne taget turen til Aalborg.
Aalborg lå inden lørdagens kamp på andenpladsen i ligaen, og Århus Håndbold formåede ikke at drille topholdet.
3.600 tilskuere kunne i Gigantium se hjemmeholdet gå til pause med en snæver føring på 14-13.
I anden halvleg lykkedes det dog for Aalborg Håndbold at rykke fra Århus Håndbold, og hjemmeholdet vandt anden halvleg med 15-11. Det giver en samlet sejr til nordjyderne på 29-24.
Århus Håndbold ligger i midten af tabellen med 18 point efter 19 runder og kæmper for at få en plads i slutspillet, mens dagens modstander fra Aalborg har 29 point og er med helt i toppen.
Ligaen føres af KIF Kolding København, der har 35 point.