Tabt cigaret udløste brand
En 45-årig beruset mand blev lettere røgforgiftet, da der gik ild i hans sofa, mens han lå og sov på toilettet.
11. apr 2006, kl. 13:17
Mere end 30 dage gammel
45-årig spirituspåvirket mand blev lettere røgforgiftet, da der i aftes udbrød brand i hans lejlighed på Illerupvej i det nordlige Århus.
Et par årvågne beboere i opgangen lugtede ifølge politiet røg og tilkaldte brandvæsenet. Den 45-årige blev kort efter reddet ud af lejligheden og efterfølgende behandlet for røgforgiftning på skadestuen.
På grund af den hurtige indgriben var der på intet tidspunkt fare for de andre beboere i ejendommen.
Ifølge politiet var det sandsynligvis en tabt cigaret, der satte ild i sofaen, mens den 45-årige var faldet i søvn på toilettet.