Syv mænd anholdt for vold
Sparkede og slog med knojern
2. maj 2013, kl. 12:51
Mere end 30 dage gammel
Syv unge mænd er i formiddag blevet anholdt og alle sigtede for vold.
De syv mænd er i alderen 18-20 år og sigtede for natten til søndag 28. april at have udøvet vold mod fire andre unge mænd i alderen 16-20.
Volden er sket på tre forskellige steder i Randers. Ifølge Østjyllands Politi har de syv mænd både sparket, slået med knytnæver og knojern.
Hvad der ligger bag volden er endnu ikke kendt.