Sygeplejerske: Jeg vil ikke kunne sendes rundt i hele regionen

Regionerne ønsker langt mere fleksible sygeplejersker, men Sofie Saaby Marland kæmper imod. Det vil forringe hendes arbejdsvilkår betydeligt, mener hun

02:51

Sofie Saabye Marland er sygeplejerske på ældremedicinsk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, og Anders Kühnau (Soc. Dem.) er chefforhandler for Danske Regioner i overenskomstforhandlingerne. Video: Anders Madsen

Det var ikke hverken lønforhøjelse eller betalt frokostpause, der fik sygeplejerske Sofie Saabye Marland til tasterne for nylig.

Hun var træt af at blive misforstået og kaldt forkælet, når snakken faldt på overenskomstforhandlingerne.

Læs også Vildt forslag fra Syddjurs-politiker: Drop KL’s lockout

- Lige til alle jer, der tror, at den varslede strejke og lockout kun handler om løn: Jeg vil skide på lønforhøjelse. Det er spin, at det er det, vi stritter på. Ved I hvad, regionen vil?

Sådan indleder Sofie Saaby Marland sit Facebook-opslag, der er blevet delt mere med end 2300 gange.

I opslaget råber hun op om de krav, regionerne er gået til forhandlingsbordet med. Krav, som hun mener, vil forringe hendes arbejdsvilkår betydeligt.

Det vil forringe mine forhold, hvis jeg skal til at være ansat i regionen i stedet for på Aarhus Universitetshospital.

Sofie Saaby Marland, sygeplejerske

Et af kravene handler om, at regionerne ønsker, at sygeplejersker fremover er ansat i hele regionen frem for på ét hospital, så deres kompetencer kan bruges flere steder.

- Det vil forringe mine forhold, hvis jeg skal til at være ansat i regionen i stedet for på Aarhus Universitetshospital. Så kunne jeg arbejde i Aarhus den ene dag og i Ringkøbing den næste dag. Det er hverken holdbart for mig eller patienterne, siger Sofie Saabye Marland til TV2 ØSTJYLLAND.

Chefforhandler: For patienternes skyld

Ifølge Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner, er der dog ingen grund til at frygte, at man som sygeplejerske vil blive sendt rundt i hele regionen fra den ene dag til den anden.

Anders Kühnau ved Centralværkstedet i Aarhus til Danske Regioners generalforsamling. Foto: Anders Madsen

- Det vigtigste for os er at sørge for, at der hvor vi eksempelvis har en afdeling, der er fordelt på flere matrikler, der kan sygeplejersker også gå ind og løfte opgaver andre steder, end lige på den matrikel, de plejer at arbejde på, siger Anders Kühnau (S) til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Det er også sådan mange læger arbejder i dag, og det vil vi bede de sygeplejersker, som har nogle særlige kompetencer, om at gøre, fordi vi har brug for, at deres kompetencer bliver bragt i spil overfor patienter også på andre dele af en afdeling.

Læs også Bundsgaard appellerer til egne rækker: - En storkonflikt vil være gift

Der vil dog ikke være tale om store geografiske afstande, understreger Danske Regioners chefforhandler.

- Årsnorm vil gå ud over koncentrationen

Spørgsmålet om, hvorvidt sygeplejersker fremover skal have skiftende arbejdspladser, er imidlertid ikke det eneste punkt i overenskomstforhandlinger, der fik Sofie Saaby Marland til at ytre sig i det flittigt delte Facebook-opslag.

Et andet krav fra regionerne er, at den såkaldte normperiode skal forlænges. Som det er nu, er normperioden som udgangspunkt 14 uger, men regionerne vil nu forlænge den til 52 uger. 

HVAD ER EN NORMPERIODE?

Normperioden er det antal uger, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal gå op.

Ved normperiodens afslutning skal den ansattes antal timer gå op. Det vil sige, at den ansatte i gennemsnit ikke må have haft mere end 37 timer arbejdstimer om ugen.

Sygeplejersker arbejder altså lige nu i gennemsnit 37 timer om ugen henover 14 uger. Men regionerne ønsker, at de fremover skal arbejde 37 timer om ugen i gennemsnit på et år. Det betyder, at deres timeantal potentielt kan variere langt mere fra måned til måned, end den gør i dag.

- Det kan betyde, at jeg kan have flere måneder i træk med 80 timer om ugen for så at holde meget fri i nogle andre måneder, hvilke begrænser hvileperioden meget kraftigt og dermed også ens koncentrationsevne, når man står ude ved patienterne, siger Sofie Saaby Marland.

For regionsformand Anders Kühnau (S) handler det om at sikre, at patienterne får den bedste mulige behandling, uanset hvornår på året de bliver syge.

Sofie Saabye Marland vil ikke have forringet arbejdsvilkår under de nuværende overenskomstforhandlinger. Det er vigtigere for hende end en større lønforhøjelse. Foto: Anders Madsn

- Vi kan se, at der er nogle særlige udfordringer eksempelvis om vinteren, hvor der er rigtig mange, som bliver syge, og vi ved, at personalet er presset til det yderste. Og det må ikke være sådan, at man er dårligere stillet som patient, fordi man er så uheldig at blive syg på et tidspunkt, hvor der er rigtig mange andre, der bliver syge, siger han.

- Vil føre til stressede sygeplejersker

Et helt tredje krav fra regionerne er, at ændringer i sygeplejerskernes vagtplan fremover skal kunne oplyses med under et døgns varsel. Desuden skal den ansatte kunne varsles om ændringen i sin fritid.

Alt i alt mener Sofie Saaby Marland, at regionernes krav vil få negative konsekvenser.

- Jeg mener, det vil føre til flere stressede medarbejdere, som vil have sværere ved at være omkring patienterne, siger hun og fortsætter:

- Der vil være færre erfarne medarbejdere, fordi de vil have mulighed for at søge grønnere græsgange med bedre arbejdsforhold, og det vil efterlade de nyuddannede uden nogen at spare med, og det vil selvfølgelig have betydning for den kvalitet, vi kan tilbyde patienterne. 

Læs også 10.000 til konflikt-demonstration: - Vi viser, at vi er stærke

Sofie Saaby Marland mener, at de her krav er en forringelse af hendes arbejdsvilkår. Hvad siger du til det, Anders Kühnau?

- Vi er meget optaget af ikke at lave overenskomster, der giver et dårligt arbejdsmiljø. Vi har rigtig stor fokus på, at vores ansatte er glade for at gå på arbejde. Det, jeg så også er optaget er, at vi kan møde vores patienter med de kompetencer, de har brug for i forhold til en tilfredsstillende behandling, siger Anders Kühnau.

OK-FORHANDLINGERNE I KORTE TRÆK

En storkonflikt er varslet, fordi overenskomstforhandlinger med staten, kommunerne og regionerne på den ene side og de godt 750.000 offentligt ansatte er gået i hårdknude.

Parterne er ikke nået til enighed, og de faglige organisationer varslet strejke på nogle arbejdspladser fra 4. april, mens staten, Danske Regioner og KL har varslet lockout fra 10. april. Der vil dog være områder af det offentlige, som er undtaget fra lockout for at beskytte svage og sårbare borgere.

Der er især tre hovedpunkter, de to parter strides om. Det er løn, frokostpause og folkeskolelærernes arbejdstid:

- De offentligt ansatte ønsker, at deres løn skal stige lige så meget i det private over de næste tre år. de offentlige arbejdsgivere mener derimod, at lønstigningerne i det offentlige de seneste år er løbet fra de private lønninger, og derfor mener de, at lønnen skal stige mindre.

- De faglige organisationer vil gerne have garanti for, at de ansatte betalte frokostpause er fredet. Moderniseringsstyrelsen, som forhandler med de statsligt ansattes fagforeninger, er af den opfattelse, at den enkelte arbejdsgiver har mulighed for at fjerne den.

- Lærerne kræver nye regler for deres arbejdstid, der svarer til dem, andre ansatte i kommunerne har. Siden 2013 har folkeskolelærernes arbejdstid været reguleret af lov, efter det politiske indgreb i lærerkonflikten.