Sygehuse bruger bælte for tit
De psykiatriske afdelinger er for hurtige til at tvangsfiksere patienter med bælte.
10. jul 2006, kl. 09:43
Mere end 30 dage gammel
De ansatte på de psykiatriske afdelinger i Østjylland er for hurtige til at ty til bæltet, når de har problemer med patienterne.
I Århus Amt fik mere end hver tredje patient, der klagede over en ulovlig tvangsfiksering, medhold sidste år.
Det fremgår af det lokale psykiatriske patientklagenævns statistik for 2005.
I København, som havde det samme antal klager, fik kun 13 procent medhold i klagen.
Landsforeningen Sinds repræsentant i patientklagenævnet i Århus, Lise Rahm, siger til Østjyllands Radio, at nogle af de ansatte har en meget kort lunte.
Psykiatrichef i Århus Amt, Villads Villadsen, vil nu undersøge tallene.