Sygehus: Metallica støjer for meget

Koncerter på Vestereng i Århus er til stor gene for patienterne, mener Skejby Sygehus. Kommunen bakker op.

Det duer ikke at holde store koncerter på Vestereng - det grønne område tæt på Skejby Sygehus i Århus.

Ifølge Skejby Sygehus er musikken og støjen fra koncerterne til alvorlig gene for patienterne på sygehuset. Derudover risikerer de mange koncertgæster og den megen trafik i forbindelse med koncerterne at spærre for transporten af alvorligt syge og kvæstede patienter til hospitalet.

Ifølge DR Østjylland har Århus Kommune undersøgt muligheden for at opgradere Vestereng til flere store koncerter, men forsøger nu at finde andre og bedre egnede koncert-steder i kommunen

Sommerens to store koncerter på Vesteregn med Metallica og The Police bliver dog gennemført som planlagt.