Sygehus indfører rygeforbud
Rygning bliver forbudt både indenfor og udenfor
5. jul 2012, kl. 11:18
Mere end 30 dage gammel
Fra d. 1. oktober er det slut med røg på Aarhus Universitetshospital.
På et møde d. 28. juni har hospitalets hoved-medarbejdsudvalg besluttet, at det fra d. 1. oktober skal være slut med at ryge på hospitalets områder, både inde og udenfor.
Den nye rygepolitik kommer til at gælde for både ansatte, patienter og pårørende.
Hvis en ansat ikke overholder rygeforbuddet, risikerer den pågældende at blive fyret ved gentagene overtrædelser af rygeforbuddet.