Sygehus etablerer eget vikarbureau
Silkeborg Centralsygehus vil spare millioner af kroner ved at lave sit eget vikarbureau.
Silkeborg Centralsygehus og Hammel Neurocenter har lavet deres eget vikarbureau. Ordningen er netop trodt i kraft, og foreløbig er der ansat 15 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
De to sygehuse har hidtil brugt tilsammen seks millioner kroner på vikarer fra primært private firmaer. Med det nye tiltag kan man spare cirka halv- anden million årligt, vurderer ledelsen.
- Vi vil gerne have noget mere for de mange penge, vi bruger på at købe vikarer eksternt. Vi tror på, at vi får en bedre kvalitet i vores pleje, fordi vikarerne kender afdelingerne i forvejen, siger chefsygeplejerske ved Silkeborg Centralsygehus, Anne Just.
De 15 vikarer er fast ansatte og skal cirkulere rundt mellem de mange afdelinger, når behovene opstår.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen
i onsdagens udsendelser.