Syge kvinder får gave: Gratis ferie i sommerhus med familien

Sommerhuset ligger i Søhøjlandet og er købt af foreningen Lady Walk.

01:05

VIDEO: Sommerhuset i Søhøjlandet blev indviet lørdag. Kom indenfor i videoen her.

Det er ikke hver dag, at man bliver tilbudt en gratis ferie. Men det blev Hanne Larsen lørdag.

- Jeg har faktisk aldrig vundet noget før, så jeg blev faktisk voldsomt glad og tænkte: Hold da op. Det kunne alligevel lykkes, at vi kunne have en uge i afslapning og hygge bare os, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hanne Larsen fik konstateret hjertesvigt for 11 år siden og lever nu med sygdommen.

Hun blev tilbudt at bo gratis i et nyt sommerhus i Søhøjlandet i en uge sammen med sin familie.

Det gjorde hun, fordi hun for 11 år siden fik konstateret hjertesvigt og nu er medlem af Hjerteforeningen.

Læs også Drengen med det store hoved skal lære børn om livet

Sommerhuset er købt af foreningen Ladywalk, der støtter organisationer, der hjælper sygdomsramte kvinder. De har doneret det til Hjerteforeningen og Psykiatrifonden, og de to foreninger tilbyder det nu gratis til deres medlemmer. 

Stuen i sommerhuset.

Der er også spabad i sommerhuset.

Frirum fra problemer

Opholdet i sommerhuset skal være et frirum, lyder det fra Hjerteforeningen.

Læs også Digital gruppeterapi skal hjælpe teenagere: - Det er utroligt befriende

- Der er rigtig mange, der lever rigtig godt med deres hjertesygdom, men for rigtig mange betyder det, at der bliver trukket lidt ekstra veksler i dagligdagen og på familien. Og det at kunne være her i en hel uge, hvor man skal slappe af og være under lidt mere luksuriøse rammer, hvor man bruger tid sammen med sin familie, det gør en forskel, siger Anne Kaltoft, der er direktør i Hjerteforeningen.

- Vi ved, at det betyder rigtig meget for, hvor godt man lever med sin hjertesygdom, uddyber hun. 

Anne Kaltoft er direktør i Hjerteforeningen.

De kvindelige medlemmer af de to foreninger kan søge om at få en uges gratis rekreationsophold i huset.

Om Ladywalk

Ladywalks mål er, at kvinder skal opleve glæden ved at komme ud at gå - og bakke op om organisationer, der støtter sygdomsramte kvinder i Danmark.

 

Der er Ladywalk i 14 byer i Danmark. 

 

Ladywalk har eksisteret siden 2001 og finder altid sted den sidste hverdagsmandag i maj. Næste gang er mandag den 25. maj 2020.

 

Kilde: ladywalk.dk