Syddjurs venter i spænding

Er klar til valgresultatet

På Rådhuset i Ebeltoft er de fleste af byrådets politikere samlet, og venter på at få udløst spændingen.

Ved valget i 2009 var valget i Syddjurs Kommune en rodet affære, hvor det til sidst endte med, at Kirstine Bille (SF) blev borgmester.

Jesper Mathiesen, der er bogmesterkandidat for Socialdemokraterne, håber naturligvis, at det bliver ham, der løber med borgmesterposten denne gang. Han venter, ligesom de øvrige politikere i Syddjurs Kommune, i spænding på at få resultaterne.

- Socialdemokraterne peger jo på mig som borgmester. Det er det, vi er gået til valg på. Og nu har vi så bare brug for at finde ud af, hvad det er, vælgerne har sagt i dag, siger Jesper Mathiesen til TV 2 | ØSTJYLLAND.